Sommercamp 2026 vel overstået

4. juli 2026 17:35 , af Charlotte Gallina

Sommercamp & vandkamp

Mandag, tirsdag og onsdag i uge 27 var anlægget fyldt med glade børn fra 7 til 15 år – halvdelen var medlemmer og den anden halvdel kom udefra.

STKs trænere var; Jørn, Michael og Charlotte Gallina samt hjælpetrænerne Ulrik, Flemming, Mary og Julie, mens formand Charlotte Troensegaard tog sig af forplejning og plaster, vandmelon og is. Betina kom forbi onsdag formiddag og spillede padel med hele flokken.

På tennisbanerne blev øvet teknik og spillet fællesspil og traditionen tro sluttede vi af med vandkamp.

På det yngste hold blev opfundet et nyt spil, der fik navnet ”Frugtfidus” – det kan anbefales.

Tak for godt humør hele vejen rundt.