Kære medlemmer. Vi ved, at mange af jer har ventet længe på en afklaring omkring hybridbanerne, og nu har vi endelig noget konkret og positivt at dele 🙌 Seneste melding fra kommunen er, at arbejdet med at gøre hybridbanerne spilbare og sikre anlægget omkring dem, forventes at gå i gang om ca. 3 uger.
Etablering af vandingsanlæg
Agrometer etablerer et automatisk vandingsanlæg, som kobles til det eksisterende system. Det betyder, at hybridbanerne fremover kan vandes separat og efter behov.
Service og nye linjer
Når vandingsanlægget er på plads, bliver banerne serviceret af Sport Trading, hvorefter HP Tennisanlæg udskifter linjerne, så de bliver forsvarlige at spille på.
Øvrige forbedringer omkring banerne
Samtidig bliver der lavet forbedringer omkring banerne med bedre dræn, kantsten, erosionssikring og fliser ved containerne – alt sammen for at sikre et mere holdbart og velfungerende anlæg.
Hvad betyder det for os?
Kort sagt: Vi er nu meget tættere på at få tre velfungerende hybridbaner, som vi kan få glæde af i klubben i mange år frem. Det glæder vi os til, for vi har alle ventet længe på en afklaring og på at kunne tage dem i brug. Vi melder ud igen, når banerne nærmer sig at blive spilbare.
Tak for jeres tålmodighed 🎾
/Bestyrelse